| Rullemaster er blevet bedre Rullemaster har et imageproblem i mange kredse. Sejlet er uden kappe og facon. Men Elvström Sobstad sejl på en Seldén mast har nu bevist noget andet. Efter en test på en Bavaria 41 punkterer vi myter om rullemasten. af Troels Lykke Foto: Per Heegaard Kilde: Bådmagasinet nr. 5-2004. |
|
|
|
![]() Beviset. Der ER kappe på et rullemast- storsejl. Bemærk de lodrette sejlpinde. |
|
Ved et storsejl med rulle-mast giver et el-spil først mening med
en mast til en båd over 40-45 fod. Således var det ubesværet at håndtere
rullemasten på Bavaria 41, når vi f.eks. rebede storsejlet fra
cockpittet. Med rullebom forholder det sig anderledes, her er det rart
at have et el-spil både når man sætter og bjærger sejl. ”På en rullebom er friktionen væsentlig større og tungere samtidig med at sejlet skal løftes op, derfor vil jeg sige at et el-spil er helt nødvendig allerede fra både på omkring 35 fod,” siger Søren Lindstrøm. Et storsejl til en rullebom ligner og minder til gengæld væsentlig mere om et almindeligt storsejl med en større kappe. Her er der gennemgå-ende pinde, dog tyndere for at kunne rulles ned i bommen, hvilket kan give mindre effekt og støtte til sejlet. Med en rullebom-storsejl kan man og-så få en mast som er spids i toppen, noget man f.eks. ser på X-Yachts’ master. Rullemaster hos Seldén har samme smalle profil hele vejen op, og man kan ikke se forskel i profilet om det er en rullemast eller al-mindelig mast, rullemaster og almindelige master matcher hinanden parvis i profilstørrelser, hvilket har gjort produktionen lettere hos Seldén Mast. Men hvad koster en rullemast egentlig, hvis du nu vil overveje en mere komfortabel sejlads. Som eksempel koster en Seldén-rullemast med bom, stag og fald 80.000 kr. til en Nauticat 33-35, hvor en almindelig mast koster 65.000 kr. Rullemasten på Bavaria 41’eren koster 13.000 mere end en almindelig mast. Og et rullestorsejl fra Elvström Sobstad model EMS, med fem langsgående, runde sejlpinde koster 26.250 kr., hvilket er cirka 1000 kr. dyrere end et almindeligt sejl. Et rullesejl uden sejlpinde, hvad vi ikke anbefaler, koster kun 15.000 kr. Det er typisk sådanne sejl, som anvendes til mindre kritiske chartersejlere. ”Rullestorsejl uden langsgående sejlpinde og kappe, er ikke det danske sejlere efterspørger, men rullesejl efterspørges i højere grad. I dag sejler 80 procent med kun to personer i bådene,” fortæller sælger hos Elvström Sobstad, Søren Hansen, som i flere år har arbejdet meget på udvikling af såvel rullesejl til forsejl og storsejl. I dag vælger Hallberg-Rassy, Najad, Elan, Malö bl.a. rullestorsejl fra det danske sejlloft. |
|
|
Rullesejlet kan justeres |
|
|
Også salgschef
Mats Lindström fra Seldén Mast i Gøteborg, som er med på båden under
vores test har ros tilovers for Elvström Sobstad. Han siger:”Ikke alle
sejlmagere kan anbefale rullemasten, men det er heller ikke alle der kan
sy dem, så de er virkelig effektive og virker på masterne.” At teststorsejlet virkede godt skyldes bl.a. at forliget i storsejlet kan strammes godt op som med et almindeligt rulleforstag. Sam-tidig hjælper fem gennemgående lodrette sejlpinde, som styrer sejlet på plads. Grunden til at sejlpindene er runde er, at hvis og når sejlpindene ikke rulles helt parallelt ind i sejlet, så holder de også bagefter formen, i modsætning til flade sejlpinde, der blev brugt tidligere. De yderste halvanden meter af sejlpindene er i kulfiber, og den nederste del er i glasfiber. ”Kulfiberen er til for at sejlets kappe bevares,” siger Søren Hansen, som er med under testen. Om rullesejlenes fremtid siger han: ”Flere og flere sejlere vil bruge rullemaster og rullebomme fordi bådene bliver større. Og i dag stiller folk høje krav til at masterne ikke vejer dobbelt så meget som almindelige master, og at der er kappe i sejlene. Vi tager derfor markedet seriøst, for det er et kæmpe potentielt marked, men ikke alle sejlmagere tager rullesejl seriøst, men de bliver klogere,” mener Søren Hansen. |
|
|
Sådan virker en rullemast |
|
|
Når sæsonen
starter sættes rullesejlet ind i et forstagsprofil og hejses op.
Derefter strammes forliget effektivt op inde i masten ved hjælp af
storsejlsfaldet. Sejlet kan herefter rulles ind i masten. Om efteråret
tages sejlet ud og rullemekanismen skylles grundigt i ferskvand og
smøres. Ellers er der ikke det store arbejde med rulle-storsejl, der hos
Seldén i virkelig-heden er det samme som et rulleforsejl, bortset fra at
sejlet kører inde i masten, og at rullemekanismen sidder udvendigt på
agterkanten af masten under bommen (se billede), underliget på
storsejlet strækkes ud på bommen og er med løs fod. Rullesejlet betjenes
fra cockpittet, det letteste er at rulle sejlet ud uden der er pres på,
men i op til mellemluft kan det sagtens lade sig gøre at hive sejlet ud
selv på læns. Når der rebes, slækkes storsejlskødet ud, så sejlet
blafrer, herefter slækkes bomudhalet samtidig med at der hales i en
endeløs manøvreline, der er ført tilbage til cockpittet. Når sejlet har
den ønskede størrelse gøres manøvrelinen fast og derefter strammes atter
op i bomudhalet. Så kan der hales ind i storskødet. To ovale huller ved
mastens venstre side, sørger for adgang til faldsvirvel og storsejlets
halssjækel. Mastens asymmetriske design sikrer tilstrækkelig plads til
at storsejlet let rulles ud og ind. Seldéns faldsvirvel i toppen af
masten, (figur 1) fungerer som faldsvirvlen i det kendte Furlex rullefok
system. Hent som pdf fil |
|